Projekteksekvering

Vi hjælper med at skabe det rette fundament, de rette rammer samt den rette adfærd for effektiv eksekvering af projekter.

Derfor bør du vælge Zephyr Consulting:

Vi er hurtige til at skabe en tillidsfuld atmosfære, hvor folk trives og har ejerskab for opgaven

Vi skaber transparens og forudsætninger for at tage de rigtige og nødvendige diskussioner

Vores mangeårige erfaring gør os i stand til at skære ind til benet og prioritere indsatserne på det, som er relevant.

 
 

Succesfuld projektledelse

Uanset om det drejer sig om eksekvering af en plan for et projekt eller en strategi for en større produktionsvirksomhed, er det evnen til at eksekvere, som gør den store forskel i forhold til, hvor stor succes projektet eller strategien får.

Først og fremmest skal man skabe det rette fundament og de rette forudsætninger for at kunne eksekvere.

For os betyder det bl.a. at vi:

  • Kigger på, hvilken kultur, værdier og spilleregler der skal til for at opnå succes
  • Hjælper med værktøjer, som forbinder den overordnede projektplan, mennesker og det daglige projektarbejde
  • Udfordrer dig og din virksomhed og afdækker mange af de udfordringer, som I kan møde i jeres projekt
  • Hjælper jer med at identificere de forudsætninger, som skal være til stede, for at I kan lykkes, samt hvordan I løbende kan se, om I er på rette vej
  • Involverer relevante medarbejdere for at skabe ejerskab.​

Når planer og strategierne er lagt, rettes fokus på selve eksekveringen, hvor vi hjælper med:

  • Struktur til opfølgning
  • Kontinuerlig opfølgning, feedback og læring inkl. trivsel
  • Skabelse af gennemsigtighed
  • Prioritering af indsatser og ressourcer
  • Træning af ledere og medarbejder i metodikken
  • Løbende coaching, så I kommer i mål.

Vores værktøjskasse er en kombination af metoder, som er brugt af militære enheder gennem århundreder, kombineret med moderne metoder som visuel ledelse og LEGO® SERIOUS PLAY®.

LEGO® SERIOUS PLAY®-metoden er et anerkendt og gennemprøvet værktøj til strategiudvikling, innovation og teamudvikling mv. Metoden er udviklet hos LEGO® Company i samarbejde med førende forskere inden for strategi og organisationsadfærd. Værktøjet gør brug af mangfoldigheden i LEGO®-klodsen. LEGO®-elementer fungerer derfor som tredimensionelle modeller af forretningsmæssige problemstillinger og udfordringer. Forskning viser, at når vi bruger vores hænder i en kreativ proces, så udtrykker vi vores tanker og ideer mere præcist og nuanceret. Det medfører, at de er nemmere at forstå og huske.

Det, som er fællesnævneren for metoderne, er, at de sikrer god opfølgning og læring, men også øger medarbejdernes motivation, trivsel og ejerskab.

Folk vil så gerne gøre en god indsats, og vores opgave er blot at skabe de rette forudsætninger og muligheder for at levere bedst muligt.

Eksempel på struktur til opfølgning i et byggeprojekt ses nedenfor.

Galleri

Sådan arbejder vi

Group of business people having a meeting at office

1. Behovsafklaring

Forløbet starter med et indledende møde, hvor vi afklarer, hvad det er, I har behov for. Vi kigger bl.a. på jeres nuværende værdier, plan, mål og rammerne for projektet. Herved kan vi hurtigt danne os et billede af, hvor det er vigtigst at sætte ind.

Vi lægger stor vægt på, at I som virksomhed får en løsning, som er investeringen værd, og som kan mærkes, også efter vi er færdige med opgaven. Under normale forhold vender vi tilbage med et forslag til løsningen af opgaven inden for en uge, hvorefter vi aftaler det videre forløb.

2. Aftalen/forløbet

Når vi er enige om aftalens omfang, går vi sammen i gang med at definere:

  • Formål
  • Succeskriterier
  • Omfang (varighed, deltagere m.m.)
  • Opfølgning og feedback (løbende feedback vil normalt blive anvendt, idet projektteamet er i en kontinuerlig læringsproces).

3. Evaluering

Forløbet afsluttes med et evalueringsmøde.

Formålet med dette er flersidigt:

  • Check ind, om succeskriterier er opfyldt (vi måler altid før og efter)
  • Feedback på vores performance
  • Feedback fra vores side på eventuelle observationer, som kunne have relevans for projektteamet og organisationen fremadrettet.

Vi tror på kontinuerlige forbedringer som et middel til at holde sig foran.

Slutteligt aftaler vi eventuelle følgeaktiviteter.

Book et uforpligtende møde

Kontakt os for et uforpligtende møde om hvordan vi kan hjælpe med at I kan blive bedre til at lede og drive projekter.

soeren-pre-min