Lederudvikling

Lederudvikling hos Zephyr Consulting hjælper ledere til større indsigt i sig selv og den verden/organisation, de er en del af. Kun derved kan man spille sig selv og sine medarbejdere gode.

Derfor bør du vælge Zephyr Consulting:

Vi er hurtige til at skabe en tillidsfuld atmosfære, som gør, at lederne lader sig udfordre

Stort fokus på at skabe positiv effekt i organisationen (måler på effekten før, under og efter)

Praktisk erfaring som ledere i ind- og udland (vi har selv taget den medicin, vi ordinerer).

 
 

Leder kend dig selv

Lederrollen for den danske leder er under stor forandring. En øget internationalisering har skabt et stigende behov for en kombination af den skandinaviske lederstil og evnen til at levere kontinuerlige gode resultater, som bidrager til bundlinjen.

Godt lederskab handler om, at man som leder er i stand til at sætte retningen og opnå resultater gennem andre. Som tidligere ledere i Forsvaret ind- og udenlands ved vi, at godt lederskab udspringer af, om man kan lede sig selv eller ej. Man står stærkere som leder, når man kender sig selv.

Målet med et forløb hos os er at øge lederens indsigt i individuelle styrker og svagheder og gennem erkendelse og intensiv træning at skabe et grundlag for god ledelse i praksis.

I vores lederudviklingsforløb går vi tæt på den enkelte og er ikke bange for at udfordre i krydsfeltet mellem kultur, medarbejdere og resultater. Udfordringer, som bringer den enkelte uden for komfortzonen og giver mulighed for, at man for alvor kan lære noget om sig selv og andre.

Disse erkendelser hjælper den enkelte leder med at frigøre sit potentiale til stor gavn for organisationen, teamet og den enkelte. Vores erfaring er, at de fleste virksomheder og organisationer har et kæmpe potentiale, som ikke er udnyttet fuldt ud.

Lederudvikling med værdi

Vi har et stort fokus på, at lederudvikling skal skabe værdi i virksomheden, hvorfor vores udviklingsforløb inkluderer konkrete og håndgribelige værktøjer til ledelse fra operationelt til strategisk niveau.

Vi oplever, at lederens opgave i dag i høj grad drejer sig om at kunne kombinere ”at komme op i helikopteren”, styre driften og samtidig udvikle medarbejderne og organisationen. En virkelighed, som betyder, at vi i vores lederudviklingsforløb har et stort fokus på, udover et øget kendskab til sig selv, at give lederen værktøjer, som hjælper med at:

  • Lede i forhold til formål og værdier
  • Gennemføre medarbejderudvikling, herunder feedback og svære samtaler
  • Understøtte overordnede mål ved at nedbryde disse til konkrete handlinger inkl. opfølgning
  • Sikre kontinuerlig læring
  • Sikre trivsel og motivation.

Personlighedstests og 360 graders undersøgelser

En del af lederudvikling er at lære mere om sig selv og reflektere over, hvorfor man reagerer, som man gør. Til at hjælpe med at fremme denne indsigt anvender vi primært værktøjet e-stimate, som giver forståelse for personernes styrker og udviklingsområder. Profilen anvendes, fordi den er meget let at forstå og nem for folk at omsætte i den hverdag, de er en del af. Vi bruger profiltest i alle teamudviklings-, lederudviklings- samt projektlederforløb. Se mere om e-stimate her: https://www.e-stimate.dk/faglighed/

Vores ambitioner er, at vores lederudviklingsforløb skal relatere sig til hverdagen, hvorfor vi også måler på effekten af indsatserne samt klarlægger, hvor den enkelte leder med fordel kan prioritere sin indsats.

Vi har en omfattende teoretisk værktøjskasse, der kombineret med mange års praktisk hand on-erfaring, giver os mulighed for at bruge de værktøjer, som giver størst mulig effekt i den aktuelle situation.

Vores lederudviklingsforløb tilpasses ALTID den enkelte virksomheds/organisations aktuelle situation og udfordringer, således at investeringen i lederudvikling bærer frugt tidligt i forløbet.d

Vores tilgang til lederudvikling

Vores lederudviklingsforløb er en blanding af tests (personlighedstests), teori, praktiske øvelser og opgaver kombineret med Playful Learning. Playful Learning anvendes, fordi denne tilgang oftest er den afgørende forskel mellem passiv viden og en værdiskabende adfærdsændring.

Et af de værktøjer, som vi anvender meget inden for Playful Learning, er LEGO® SERIOUS PLAY®-metoden. Den er et anerkendt og gennemprøvet værktøj til strategiudvikling, innovation og teamudvikling mv. Metoden er udviklet hos LEGO® Company i samarbejde med førende forskere inden for strategi og organisationsadfærd. Værktøjet gør brug af mangfoldigheden i LEGO®-klodsen. LEGO®-elementer fungerer derfor som tredimensionelle modeller af forretningsmæssige problemstillinger og udfordringer. Forskning viser, at når vi bruger vores hænder i en kreativ proces, så udtrykker vi vores tanker og ideer mere præcist og nuanceret. Det medfører, at de er nemmere at forstå og huske.

Sådan arbejder vi

Group of business people having a meeting at office

1. Behovsafklaring

Forløbet starter med et indledende møde, hvor vi afklarer, hvad det er, I har behov for.

Vi kigger bl.a. på jeres organisatoriske setup, værdier, medarbejdermålinger og strategi samt ønsker til resultat af lederudviklingen. Herved kan vi hurtigt danne os et billede af, hvor det er at sætte ind. For os er det vigtigt, at I som virksomhed får en løsning, som er investeringen værd, og som kan mærkes, også efter vi er færdige med opgaven. Under normale forhold vender vi tilbage med et forslag til løsningen af opgaven inden for en uge, hvorefter vi aftaler det videre forløb.

2. Aftalen/forløbet

Når vi er enige om aftalens omfang, går vi sammen i gang med at definere:

  • Formål
  • Succeskriterier
  • Omfang (varighed, deltagere m.m.)
  • Typer af målinger (Team-, trivsels- eller medarbejdertilfredshedsmålinger)
  • Opfølgning og feedback (normalt vil vi have 1-2 feedback-møder i forløbet).

3. Evaluering

Forløbet afsluttes med et evalueringsmøde.

Formålet med dette er flersidigt:

  • Check ind, om succeskriterier er opfyldt (vi måler altid før og efter)
  • Feedback på vores performance
  • Feedback fra vores side på eventuelle observationer, som kunne have relevans for organisationen fremadrettet.

Vi tror på kontinuerlige forbedringer som et middel til at holde sig foran.

Slutteligt aftaler vi eventuelle følgeaktiviteter.

Book et uforpligtende møde

Kontakt os for et uforpligtende møde om hvordan vi kan hjælpe med at I kan blive bedre til at lede og drive projekter.

soeren-pre-min